Sådan bor vi

Afdelingen i 29C kalder vi for Enghuset.

Her har vi tre grupperum, et fællesrum og et køkken.

I de tre grupperum har vi vuggestuegrupper; Bøgen, Kastanien og Lærken. Alle tre grupper har børn i alderen 0-3 år.

Vi har et tæt samarbejde med børnehaven, hvor vi planlægger overgangen fra vuggestue til børnehave i god tid, så der er mulighed for masser af besøg og knytte relationer inden man begynder i børnehave.

Fællesrummet er der hvor vi mødes i ydertimerne, her kan vi få lidt snack og lege inden eller efter vi er på stuerne. 

Vi har et tæt samarbejde mellem vuggestue grupperne og arbejder på tværs fx i forbindelse med ture ud af huset eller rytmik.

Vi har en dejlig stor legeplads med sandkasse, gynger, bakker, legehus, bålplads og træer.